Forskellighed Essay Checker

Nykredit donerer 25.000 kr. til Birkerød Squashklub

Birkerøds squashherrer kan fejre jul og nytår som nummer et i deres Elitedivision, mens damerne indtager en komfortabel 2. plads

Eliterunde 2 i squashsportens bedste rækker blev på mange måder indbringende for begge Birkerød-hold.

Inden kampstart overrakte Centerdirektør Anette Møller-Eriksen fra Nykredit en check på 25.000,- kroner i sponsorat til spillerne Caroline Christiansen, Christine Christoffersen, Cecilie Mayer, Line Hansen, Marija Shpakova, Christian Steffensen, Emil Vogt, Mads Jepsen, Joel Makin og Kristian Frost.

"Birkerød Squashklub og squash i det hele taget repræsenterer noget af det, som Nykredit meget gerne vil støtte, nemlig sundhed," udtalte Anette.

"Squash styrker konditionen, blodkredsløbet, koordinationen, samt den mere mentale side på grund af sportens intensitet, og at spille kræver fuld koncentration. En times squash får dig på den måde til at føle, at du er et nyt menneske."

Den gode start på dagen bragte Birkerødderne med på banen.

Damerne skulle op imod Kolding, Herlev og Skovbakke, og efter knebent at have tabt 2-1 til

koldingenserne bankede de både Herlev og Skovbakken 3-0 uden afgivelse af sæt.

Herrerne spillede mod Skovbakken, Racketlon og KSK, og de lagde godt fra land ved at vinde 3-1 over Skovbakken, hvor især Birkerøds 1. single Kristian Frost leverede et imponerende resultat ved at vinde 11/9 i 5. sæt over verdens nummer 40 Declan James fra England. Kristian ligger selv nummer 60.

Mod Racketlon og KSK blev sejrscifrene henholdsvis 4-0 og 3-1.

Resultaterne betyder, at Birkerøds damer ligger på 2. pladsen med fem points ned til nummer fem, der ikke kommer med i slutspillet, mens herrerne holder 1. pladsen hen over jul og nytår med en margen på 12 points ned til nummer fem.

Håbet om DM-guld for såvel damer som herrer for 4. år i træk lever dermed også i bedste

velgående.

Publiceret: 27. November 2015 13:13

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Rudersdal Avis

Lufthavnens standard er meget svingende, og på spørgsmål til Stig Langvad om den bedste og den dårligste lufthavn, han har oplevet, lyder det uden tøven, at lufthavnen i Cape Town er i toppen, mens den i Kosovo helt modsat giver rynker i panden.

Et stykke vej endnu
Lidt ironisk peger Stig Langvad også på, at lufthavnen i EU's hovedstad, Bruxelles, giver store problemer med lange ventetider og møder med personale med ringe eller ingen forudsætninger for at hjælpe handicappede.

På trods af, at netop EU med en forordning i 2006 om passagerers rettigheder har medvirket til at løfte service-niveauet for de handikappede i de europæiske lufthavne.

»Det er dog generelt blevet bedre i lufthavnene de senere år«, siger han.

Bedre, men ikke godt nok. Hvad er det så, der stadig mangler i lufthavnene?

»Det er, at processerne, holdningerne og den interne kommunikation ikke er i orden. Ofte er de personer, der skal hjælpe, ikke uddannede og har ikke forudsætninger for at gøre det. Mange steder er der dårlige fysiske forhold og ringe hjælpemidler, måske skal jeg aflevere min kørestol ved check-ind med to mulige konsekvenser, hvoraf den ene er, at jeg nogle gange skal sidde i op til to timer i en elendig kørestol. Den anden kan være at uerfarent personale og hård behandling af min kørestol kan give den skader undervejs«, pointerer Stig Langvad.



Han understeger, at det ideelle er, som det sker under afrejsen fra Københavns Lufthavn i Kastrup, at han kan blive i sin egen kørestol helt ud til flyets dør, hvor en specialbygget High Loader – en slags transportabel elevator på hjul a la dem, der eksempelvis bruges til at få fly-maden op til flyet – klarer det sidste løft. Og hvor hjælperne fra Falck er erfarne og uddannede til opgaven.

Bedre kommunikation

Læs også: 10 råd til at rejse med et handicap

Her i Københavns lufthavn fungerer det ret fint. Men her er der også stadig plads til forbedringer, siger du. Hvor? »Der kunne måske være nogle flere parkeringspladser til handikappede og noget bedre kommunikation, så skranken ved indtjekning er grundigere informeret, og ikke som i dag skal tjekke hele processen forfra, selv om den er aftalt på forhånd. Passagerchef Marie-Louise Lotz understreger, at flyselskaberne klart skal kommunikere til selskabet, der står for check-ind og bagage, at der er en PRM om bord, når der er booket assistance på forhånd: »Hvad angår parkering har vi 22 P-pladser, der er centralt placeret og nedsat i pris. Under spidsbelastning kan de godt være optaget. Men der er jo også handikappladser på vores andre P-anlæg, blot til samme pris som andre passagerer betaler«, siger Marie-Louise Lotz, der er glad for dialogen med passager som Stig Langvad for at kunne udvikle og forbedre servicen.





LÆS OGSÅ Stig Langvad peger til sidst på et andet problem, der betyder, at han får oplevet flere lufthavne end ellers nødvendigt. Det er, at han ikke kan flyve med alle flytyper. Flere fly kan nemlig på grund af lastlugerne og lastrummenes placering ikke medtage hans 162 kilo tunge kørestol. Det betyder blandt andet, at turen til Genève kræver en mellemlanding i Zürich, fordi det direkte fly fra København til Genève ikke kan have den med.

Læs også: Diskrimination eller helt i orden? Det mener læserne om flybillet-efter-vægt-forslag

0 thoughts on “Forskellighed Essay Checker

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *